Velkommen til erstatning.dk – de tilskadekomnes erstatningsportal på nettet.
Her kan du finde nyttige oplysninger om, hvilke rettigheder man har som skadelidt og hvilke vanskeligheder man skal være særligt opmærksom på i forbindelse med erstatningssager af enhver type. Siden bliver løbende opdateret med den nyeste viden indenfor erstatningsret, så du altid kan finde den korrekte information.
Advokatgruppen kan tilbyde ekspertbistand, uanset om du er kommet til skade i trafikken, på arbejdet, ved en fejlbehandling eller på en helt fjerde måde. Vi har sager fra hele landet, så det er uden betydning, hvor du bor. Ring direkte til en af vores dygtige advokater og få en snak om, hvordan du kommer videre i sagen. Det koster ikke noget.
Ønsker du en forhåndsvurdering af din sag, kan du udfylde et skema her. Det koster heller ikke noget.
Bevis ved ulykker
Kommer man ud for en ulykke er det vigtigt at sikre sig beviser hurtigst muligt. Det gælder både omkring ulykkens omstændigheder og hvilke skader man har fået efter ulykken.
Arbejdsskadestyrelsen kommer ofte ind over de alvorligere erstatningssager, enten ved at træffe afgørelse i arbejdsskadesager eller ved at komme med en vejledende udtalelse i andre sager. Arbejdsskadestyrelsen har en tommelfingerregel om, at de enkelte symptomer efter en ulykke skal være beskrevet indenfor de første 3 døgn for at der er bevis for, at skaderne utvivlsomt er forårsaget af ulykken. Går der længere tid kan man risikere, at skaderne – eller eventuelt nogle af dem – bliver anset for ikke at have noget med ulykken at gøre; og så får man ikke erstatning for dem. Det er derfor meget vigtigt, at man opsøger skadestue eller læge hurtigst muligt efter ulykke.
I den forbindelse er det også vigtigt, at lægerne skriver alle symptomerne ned. Det kan være svært at kontrollere, da det jo er lægen der fører journalen. Som skadelidt har man krav på at få en kopi af sin egen journal, og den ret bør man udøve, så man kan se at alt er beskrevet. Både for at man kan få den korrekte behandling, men også for at man har den fuldstændige dokumentation, hvis skaderne ikke forsvinder igen.
… at man har krav på erstatning for rimelige og nødvendige advokatomkostninger, hvis der er en ansvarlig skadevolder? Det betyder i praksis, at hvis man har krav på erstatning fra en skadevolder eller dennes forsikring, kan man få dækket størstedelen af sin advokatregning.
Hvis man skal føre en retssag er der i mange tilfælde mulighed for at få dækket omkostningerne via en retshjælpsforsikring eller fri proces.
Advokat Martin Laursen er ansvarshavende redaktør for erstatning.dk - og en af de advokater, du er velkommen til at kontakte, hvis du overvejer at søge bistand vedrørende personskadeerstatning.
Får du brug for hjælp, så vælg en uafhængig specialist
Erstatningsområdet er en kompleks jungle af retsregler, som kræver særlig indsigt i både personskadejura og medicin. En advokat der ikke er specialiseret i erstatningsret, vil have svært ved at orientere sig. Får man brug for bistand i forbindelse med en erstatningssag, er det derfor vigtigt at vælge en specialist på området – én der har erfaring med at fremskaffe den korrekte dokumentation, få kontakt til de relevante instanser og sikre dig den korrekte erstatning.
Samtidig er det også vigtigt at vælge en advokat, der er uafhængig af alle andre interesser. Nogle advokater repræsenterer både kommuner og de skadelidte. Det sker imidlertid ofte, at der opstår konflikt mellem de skadelidte og deres kommune, når det skal afklares, hvilken kommunal hjælp man måtte have krav på efter en tilskadekomst. Her er det vigtigt at have en repræsentant, der ikke er farvet af andre interesser i sagen.
Hos Advokatgruppen kan vi netop tilbyde uafhængig eksperthælp, da vi har erfaring fra mere end 10 års virke indenfor området. Samtidig repræsenterer vi kun skadelidte personer; aldrig forsikringsselskaber, kommuner eller andre offentlige myndigheder.
Arbejdsskade- styrelsen tilsidesat
I sager om alvorlige tilskadekomster er det normalt at forelægge dem for Arbejdsskadestyrelsen med henblik på en vejledende udtalelse – også selv om skaden ikke var en arbejdsskade. Man kan på denne måde gøre brug af Arbejdsskadestyrelsens ekspertise til at løse nogle af de konflikter der ellers kan opstå mellem skadelidte og forsikringsselskab om følgerne efter en ulykke. På grund af Arbejdsskadestyrelsens ekspertise tillægges de vejledende udtalelser en stor bevisvægt ved domstolene, men Arbejdsskadestyrelsen kan også begå fejl.
I en konkret sag kom en ung kvinde til skade ved en alvorlig ulykke, hvor hendes personbil blev påkørt bagfra af en lastbil. Hun kom straks på hospitalet hvor man beskrev en række gener, men ikke lændesmerter. Klienten var herefter sygemeldt en tid, inden hun forsøgte at genoptage sit arbejde. Hun kunne dog ikke klare det bl.a. på grund af smerter i lænden. Hun blev igen undersøgt af egen læge, der i sin journal anførte, at hun havde haft smerterne siden ulykken.
Da sagen blev forelagt Arbejdsskadestyrelsen mente de ikke der var årsagssammenhæng mellem ulykken og klientens smerter i lænden. De var jo først beskrevet ca. et halvt år efter ulykken, og derfor måtte de nødvendigvis også først være opstået der. Smerter der tilkommer så lang tid efter en ulykke anses normalt ikke for at være en følge af ulykken, og Arbejdsskadestyrelsen kræver normalt at de enkeælte symptomer skal være beskrevet inden for de første 3 døgn for at anerkende årsagssammenhængen.
I denne sag var der tale om en ung kvinde der aldrig havde fejlet noget i lænden før, og sagen blev derfor indbragt for domstolene. Under retssagen udtalte Retslægerådet, at der konkret i den forelagte sag var årsagssammenhæng og generelt anerkendte man, at smerter i en kropsdel kan overskygge smerter i andre kropsdele, så der var en naturlig forklaring på, at smerterne først var beskrevet så lang tid efter ulykken.
Sagen blev herefter igen vurderet af Arbejdsskadestyrelsen, der dog fastholdt den tidligere vurdering: der var ikke årsagssammenhæng. Under hovedforhandlingen af sagen i retten fastholdt en repræsentant fra Arbejdsskadestyrelsen at der ikke var sammenhæng mellem ulykken og lændesmerterne, mens en læge fra Retslægerådet fastholdt, at der var sammenhæng.
Under henvisning til klientens egen læges vurdering, de undersøgende speciallægers vurdering og Retslægerådets svar nåede retten frem til at der var bevist en sammenhæng mellem ulykken og smerterne i lænden. Det kan altså lade sig gøre at få tilsidesat Arbejdsskadestyrelsen, når de øvrige beviser i sagen peger på, at styrelsen har taget fejl.
(Martin Laursen)
Objektivt ansvar ved trafikulykker
Man har for længe siden indset, at biler er farlige. Der er mange af dem, og de kan forvolde store skader. Derfor er der i Danmark indført et system, hvor der for motordrevne køretøjer gælder et objektivt ansvar sammenholdt med en pligt til at holde køretøjerne forsikrede. Derved sikrer man, at alle tilskadekomne i trafikken i det mindste har mulighed for at få en erstatning, for de skader der uundgåeligt opstår.
Forsikringspligten bevirker, at alle tilskadekomne i trafikken kan kræve erstatning direkte ved et forsikringsselskab. Man er som skadelidt altså ikke afhængig af, at skadevolderen selv har økonomi til at betale erstatningen. Der er også etableret en særlig ordning til at yde erstatning i de tilfælde, hvor man ved, at det er et motordrevet køretøj, der er skyld i skaden, men hvor der af en eller anden grund alligevel ikke er kontakt til et forsikringsselskab - f.eks. hvis køretøjet ikke er holdt lovmæssigt forsikret eller hvis skadevolderen stikker af, så man ikke kender det rigtige selskab.
Det objektive ansvar medfører, at alle biler er ansvarlige for de skader, de forvolder – uanset hvem der har skylden. Hvis en bil kører direkte ud foran en anden, og begge førere får en skade, kan de begge kræve erstatning af hinandens forsikringsselskaber. Det er altså vigtigt at være opmærksom på, at man kan få erstatning for en personskade man har pådraget sig i en trafikulykke, også selvom man selv måtte være skyld i den.
(Martin Laursen)
Medhold i principiel sag om tabt arbejdsfortjeneste
Der er tidligere blevet omtalt en principiel sag om skadelidtes krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i situationer, hvor erstatningssagen både er en arbejdsskadesag og en almindelig erstatningssag mod en ansvarlig skadevolder – se mere her.
Vi har netop fået medhold i sagens principielle spørgsmål om, hvem der skal betale for Arbejdsskadestyrelsens langvarige sagsbehandling. Forsikringsselskabet mente, at det ville være urimeligt, hvis de skulle betale i så lang en periode, når de ikke var part i den langsommelige arbejdsskadesag. Her over for gjorde vi gældende, at skadelidte havde medvirket på bedst mulig måde til at hans situation blev afklaret efter ulykken, og at Arbejdsskadestyrelsen fik de nødvendige informationer hurtigst muligt. Styrelsen var også blevet rykket flere gange undervejs, så det ville være lige så urimeligt at lade skadelidte betale for den lange sagsbehandlingstid, ved at nægte ham erstatning.
Landsretten nåede frem til, at der ikke må opstå økonomiske huller i dækningen mellem erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og erhvervsevnetabserstatningen. Derfor havde skadelidte krav på tabt arbejdsfortjeneste i hele perioden.
Sitet drives af Advokatgruppen www.advokatgruppen.dk