Afslut aldrig uden advokat

De fleste erstatningssager afsluttes med en endelig udbetaling fra et forsikringsselskab eller en afgørelse fra en myndighed. Herefter vil der være en frist for at reagere, hvis man ikke er tilfreds med resultatet af sagen.

Er sagen afsluttet ved en afgørelse, vil der typisk være en frist for enten at påklage afgørelsen eller indbringe den for domstolene. Man skal selvfølgelig være meget opmærksom på disse frister, da man ellers kan blive afskåret fra, at gå videre med sagen og dermed få den erstatning, man reelt har krav på.

Kommer der en udbetaling fra et forsikringsselskab, med en passus om, at selskabet herefter anser sagen for at være afsluttet, har man stadig en rimelig tid til at gøre indsigelser i. Det kan ikke siges præcist, hvor lang tid man har, men 3 måneder er ikke noget problem. Hvis man med det samme gør selskabet opmærksom på, at man ikke er tilfreds, og at man vil vende tilbage, kan man købe sig mere tid, da selskabet jo så ved, at der foregår noget. Forholder man sig derimod helt passiv i 6 måneder eller mere, er forsikringsselskabet berettiget til at gå ud fra, at man har accepteret, at sagen afsluttes. En sag bliver dog ikke afsluttet, alene fordi man hæver en check fra selskabet. Det kræver enten en udtrykkelig accept eller længere tids passivitet overfor selskabets oplysning om, at de anser sagen for afsluttet.

Man bør altid rådføre sig med en specialist i erstatningsret, inden man afslutter en sag for at være sikker på, at man har fået den korrekte erstatning. Dette er særlig vigtigt på grund af vanskelighederne ved at genoptage en sag og den nye korte 3-årige forældelsesfrist – se mere herom nedenfor.

Det er lettere at sørge for den rigtige erstatning i første omgang.

Advokatomkostninger

Bliver man påført en skade af en ansvarlig skadevolder, skal denne også betale erstatning for ’rimelige og nødvendige’ advokatomkostninger. Det betyder i praksis, at man har krav på at få betalt erstatning for den udgift man har til advokat efter nogle nærmere fastlagte principper. Disse principper medfører, at jo mere man får i erstatning, jo mere kan man som udgangspunkt få i dækning til advokatomkostninger.

Reelt dækker forsikringsselskabernes betaling ikke altid for den samlede advokatregning, så denne erstatningspost bør betragtes som et væsentligt tilskud til de samlede omkostninger, så den skadelidtes eventuelle egenbetaling bliver minimal. En advokat skal desuden tage højde for det resultat, der er opnået i sagen. Et forsikringsselskab vil i øvrigt altid dække et vist grundbeløb for en gennemgang af sagen - også selv om det skulle vise sig, at man ikke har krav på mere i erstatning.

I sager hvor der kræves erstatning via en offentlig myndighed – arbejdsskadesager, patientskadesager og voldsoffersager – er det mere svingende, om man kan få dækket advokatomkostninger. I arbejdsskadesager kan man ikke få dem dækket, mens det i patientskadesager og voldsoffersager ind i mellem kan lykkes at få et tilskud. Praksis er dog meget svingende fra Patientforsikringens og Erstatningsnævnets side.

Man er altid velkommen til at kontakte os for at få en gratis og uforpligtende vurdering af, om det kan betale sig at få advokathjælp på sagen. Man kan udfylde skema med grundoplysninger her.

Genoptagelse

Der er en lovbestemt mulighed for at anmode om genoptagelse af sin erstatningssag overfor en ansvarlig skadevolder. Hvis der er sket en væsentlig forværring af den helbredsmæssige eller arbejdsmæssige situation efter en skade, er der en mulighed for at få sagen genoptaget.

I forbindelse med en genoptagelse er det dog op til den skadelidte at bevise årsagssammenhængen mellem den forværring, der er opstået, og ulykken man var udsat for – og det kan ofte være svært. Som tommelfingerregel kan man sige, at jo længere tid der går mellem sagens afslutning og anmodningen om genoptagelse, jo sværere er det at bevise årsagssammenhængen. Hvis sagen skal genoptages overfor en offentlig myndighed, skal man være opmærksom på, at der kan være visse frister, der skal overholdes - f.eks. gælder der i arbejdsskadesager en frist for genoptagelse på 5 år fra den første afgørelse, om det spørgsmål der ønskes genoptaget.

Muligheden for genoptagelse afhænger desuden af hvilken type skade, man har pådraget sig. Er der tale om en rent smertebetinget skade, kan det være meget vanskeligt at bevise, at det nu gør mere ondt end tidligere. Hvis det derimod er en mere fysisk skade, hvor en knæskade udvikler sig, så man skal have et kunstigt knæ, er det betydeligt lettere at komme igennem med en genoptagelse. Som det er nævnt ovenfor, er det smartere, at arbejde for den korrekte erstatning i første omgang, end at acceptere en dårlig løsning i tillid til muligheden for genoptagelse.

Forældelse

Med virkning fra d. 1. januar 2008 blev der indført nye forældelsesfrister i Danmark. Mod de tidligere 5 år blev den nye almindelige forældelsesfrist sat ned til 3 år. Da erstatningssager i nogle tilfælde kan vare længere end 3 år – nogle gange væsentligt længere – kan det give nogle særlige udfordringer, når man skal sørge for, at kravene ikke bliver forældede.

Efter de nye regler er det nu helt klart, at fristens begyndelse skal regnes fra ulykkestidspunktet. Regner man med at komme sig over ulykken uden følger, og dette senere viser sig ikke at holde stik, kan fristen have været suspenderet i den mellemliggende periode. Man bør dog altid regne fristen fra skadestidspunktet, som er det klare udgangspunkt.

Mens en sag bliver behandlet, er det muligt at afbryde forældelsesfristen midlertidigt. Det gælder hvis sagen er indbragt for en myndighed, der skal træffe en egentlig afgørelse i sagen som f.eks. i arbejdsskadesager og patientskadesager. I disse tilfælde har man altid en tillægsfrist på et år fra afgørelsestidspunktet, uanset hvornår afgørelsen rent faktisk bliver truffet. Man skal dog stadig være opmærksom på myndighedernes egne klagefrister, der er kortere end forældelsesfristerne.

Ved sager overfor en skadevolders ansvarsforsikring er det vanskeligere at fastslå præcist, hvornår der sker en midlertidig afbrydelse. I disse sager bliver der ikke truffet bindende afgørelser af andre myndigheder, men der kan blive indhentet en vejledende udtalelse fra Arbejdsskadestyrelsen. Normalt vil dette blive betragtet som et led i en løbende forhandling mellem parterne, som medfører en midlertidig afbrydelse, men for at undgå problemer, bør der altid laves en specifik aftale med selskabet om, at sagen ikke forældes før et angivet tidspunkt.

Bliver der lavet en sådan aftale, skal man samtidig være opmærksom på, at det så er aftalen, der er gældende. I en sag fra Østre Landsret er det afgjort, at en aftalt afbrydelse af forældelsen – der var kortere end den normale frist – havde forrang frem for lovens ordlyd. Det er derfor vigtigt at være påpasselig med forældelsen, både den lovbestemte og den aftalte.