Når man som skadelidt kræver erstatning, har man bevisbyrden. Det betyder i praksis, at den skadelidte skal bevise alt: hvordan skaden er sket, hvilke skader man har fået og dokumentere erstatningskravets størrelse. I arbejdsskadesager og patientskadesager er der visse specialregler, der lemper bevisbyrden på nogle specifikke punkter, men det er stadig op til den skadelidte, at dokumentere de grundlæggende forhold omkring skaden og kravets størrelse.

Groft sagt handler erstatningssager ikke om, hvad der er sket, men om hvad man kan bevise, der er sket.

Man bør derfor sikre sig beviser så hurtigt som muligt i forbindelse med enhver tilskadekomst. Omkring selve ulykken er det en god ide at tage billeder af ulykkesstedet, uanset hvordan ulykken er sket. I trafikulykker bør man tage billeder af bilerne til bedømmelse af skaderne og deres placering, og ved arbejdsskader kan billeder af stedet og evt. hjælpemidler, stilladser e.l. være en stor hjælp senere i sagen.

Er der vidner til en ulykke, bør man sikre sig kontaktoplysninger på dem, så de kan bekræfte forholdene omkring ulykken, hvis det skulle blive nødvendigt. Nogle erstatningssager kan trække ud, og derfor kan det også være en god ide, at få eventuelle vidner til at lave en skriftlig erklæring om ulykken, så snart det viser sig, at det kan blive brug for det. Ender en sag ved domstolene, kan der let være gået flere år siden ulykken, og så vil det være svært at huske detaljerne.

I forbindelse med trafikulykker har forsikringsselskaber ført det synspunkt frem, at man ikke kan pådrage sig varige skader, hvis ulykken er sket med lav fart – de såkaldte lavenergitraumer. I den forbindelse bruger selskaberne computerprogrammer til at genskabe ulykkerne, ved at man ud fra skaderne på de involverede biler forsøger at beregne farten i ulykken. For at disse beregninger skal kunne laves nogenlunde præcist, kræver det så mange oplysninger om ulykken som muligt. Det er derfor vigtigt at tage billeder af bilernes skader, inden de bliver repareret. Man bør også sikre sig andre oplysninger som detaljer om, hvor bilerne kom fra, hvor de ramte hinanden og hvordan de stod efter ulykken.

Efter en ulykke er det også vigtigt at sikre sig lægeligt bevis for, hvilke skader man har pådraget sig. Man bør derfor hurtigst muligt opsøge læge for at blive behandlet og få journalført sine symptomer. Det er også vigtigt at få alle symptomerne beskrevet gennem hele forløbet, hvis det skal være muligt at bevise en sammenhæng mellem ulykken og skaderne. For at undgå problemer omkring bevis for årsagssammenhæng, skal alle symptomer i henhold til Arbejdsskadestyrelsens praksis være beskrevet indenfor de første 3 døgn efter en ulykke – ellers kan man risikere, at symptomerne bliver anset for at være opstået uafhængigt af ulykken. For at dokumentationen omkring symptomerne er helt klar kræves det normalt, at man har været tilset af en læge, enten egen læge eller på skadestuen. Journaler fra andre sundhedspersoner tæller dog også med, så er man blevet behandlet hos en fysioterapeut eller en kiropraktor kan det være dokumentation nok.

Vedrørende erstatningskravets størrelse kan det også være vigtigt at få fremskaffet særlig dokumentation hurtigst muligt efter en ulykke. Var man omkring ulykkestidspunkt i færd med at foretage ændringer i sit arbejdsliv – f.eks. jobskifte eller nye lønforhold i eksisterende job – er det vigtigt at kunne fremlægge beviser for det. Her bør man få en skriftlig erklæring fra arbejdsgiveren til at bekræfte forholdene.