Efter Erstatningsansvarsloven har man krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste fraulykkestidspunktet og frem til man enten kan tjene sin løn selv ved at genoptage et arbejde eller indtil det konstateres at man har lidt et erhvervsevnetab og får udbetalt en erstatning for det. Fortolkningen af denne regel har været genstand for en række retssager de seneste 2 år, men der er stadig nogle uafklarede spørgsmål – særligt i sager der både er arbejdsskadesager og ansvarssager på samme tid.

En klient kom til skade i 2002 og fik på grund af skaden bevilget et fleksjob i sin egen virksomhed i 2004. Skadevolderens ansvarsforsikring betalte erstatning for tabt arbejdsfortjeneste løbende, men efter 1. januar 2005 ville selskabet ikke være med længere – de mente at Arbejdsskadestyrelsen nu burde have truffet en afgørelse i arbejdsskadesagen.

På trods af flere rykkere tog det dog Arbejdsskadestyrelsen yderligere 2 år før de traf en afgørelse i 2007. Da erhvervsevnetabet blev fastsat til 50 % skulle den erstatning udbetales som en løbende ydelse, og den havde derfor tilbagevirkende kraft fra tilkendelsen af fleksjobbet. Dermed havde ansvarsforsikringen umiddelbart ret i, at de ikke skulle betale mere tabt arbejdsfortjeneste.

Arbejdsskadestyrelsens afgørelse blev påklaget af arbejdsskadeforsikringen, og Ankestyrelsen satte klientens erhvervsevnetab ned til 40 %. Dermed skulle erhvervsevnetabserstatningen udbetales som et engangsbeløb, som ikke har tilbagevirkende kraft. Dette betød, at klienten havde krav på en mindre erhvervsevnetabserstaning, men til gengæld havde han krav på tabt arbejdsfortjeneste helt frem til Arbejdsskadestyrelsens afgørelse i 2007. Da kravet blev fremsat overfor selskabet, afviste de at betale under henvisning til, at det ville være urimeligt, at de skulle betale for Arbejdsskadestyrelsens lange sagsbehandlingstid. Det blev derfor nødvendigt at bringe sagen for domstolene, hvor den blev henvist til landsretten som en principiel sag.

Dommen ventes til november 2011 og der er stor sandsynlighed for at sagen i sidste ende kommer for Højesteret.