Retslægerådets sprogbrug
26. januar 2012

I efteråret 2009 og fremefter blev der rejst en ret kraftig kritik af Retslægerådet og deres besvarelser af konkrete spørgsmål i erstatningssager. Kritikken udsprang af en konkret sag, hvor man helt undtagelsesvist havde fået lov til ikke blot at stille skriftlige spørgsmål til Retslægerådet, men også at afhøre en læge fra rådet i retten. Ved afhøringen kom det frem, at Retslægerådet siden 2006 havde undgået udtrykket ’overvejende sandsynlighed’, da det efter rådets opfattelse var et juridisk udtryk, der ikke altid havde samme mening. Det forhold havde Retslægerådet bare ikke informeret nogen om.

Derfor stillede advokater stadig spørgsmål til Retslægerådet, hvor man bad rådet om at udtale sig om graden af sandsynlighed for en sammenhæng mellem den skadelidtes symptomer og den ulykke, vedkommende havde været ude for. Når Retslægerådet så ikke svarede, at det var overvejende sandsynligt, endte det som oftest med, at den skadelidte tabte sin sag under henvisning til, at der ikke var ført det fornødne bevis – for domstolene kræver i praksis, at den skadelidte har bevist sit krav med (mindst) overvejende sandsynlighed.

Da det kom frem, at lægerne i Retslægerådet og juristerne i form af advokater og dommere havde talt forbi hinanden i flere år, førte det som nævnt til en offentlig kritik af Retslægerådet. Rådet tog kritikken til sig og bedyrede, at man fremover ville arbejde mere åbent sammen med juristerne, som jo i virkeligheden er dem der skal serviceres gennem Retslægerådets arbejde. Opgaven lykkedes, og rådet er generelt blevet langt bedre til at begrunde sine svar på en måde der er forståelig og anvendelig ved domstolenes behandling af erstatningssager.

Nu er sagen, der startede det hele, så blevet afsluttet ved en dom af 18. januar 2012 i Østre Landsret. En syerske havde udviklet kroniske nakke- og skuldersmerter. Spørgsmålet for domstolene var herefter, om symptomerne kunne tilskrives hendes arbejde eller ej. Retslægerådet have i byretten udtalt, at der var en ’vis sandsynlighed’ for en sammenhæng, og i vidneforklaringen blev det præciseret, at man hermed mente, at der var mere der talte for en sammenhæng end imod. På den baggrund fik syersken medhold i byretten.

I landsretten fastholdt Retslægerådet for så vidt sin tidligere besvarelse, men det blev tydeliggjort, at Retslægerådets 3 medlemmer ikke var enige. 2 læger mente fortsat, at der var en ’vis sandsynlighed’ for en sammenhæng, mens den 3. læge ikke mente sammenhængen mellem arbejdet og de kroniske skader var sandsynliggjort. Endnu en overlæge udtalte sig i landsretten, og vurderede, at det ikke var sandsynligt, at der var en sammenhæng. Samlet set fandt landsretten derfor, at der var en sådan tvivl om sammenhængen mellem symptomerne og arbejdet, at syersken ikke fik medhold.

Sagen viser med stor tydelighed, hvor vigtigt det er, at spørgsmål til Retslægerådet bliver formuleret korrekt, så dommerne kan forstå de svar, der bliver givet. Samtidig viser sagen også, at domstolene stadig lægger en tung bevisbyrde på de skadelidte, så enhver tvivl om årsagssammenhængen bliver brugt mod den skadelidte.

Klik på teksten for at læse hele nyheden
Juni 2016
Maj 2016
April 2016
Marts 2016
December 2015
November 2015
Juli 2015
Maj 2015
April 2015
Januar 2015
December 2014
November 2014
Oktober 2014
August 2014
Juli 2014
Maj 2014
April 2014
Marts 2014
Februar 2014
Januar 2014
November 2013
Oktober 2013
September 2013
Juni 2013
Maj 2013
April 2013
Marts 2013
Februar 2013
Januar 2013
December 2012
November 2012
Oktober 2012
September 2012
August 2012
Juli 2012
Juni 2012
Maj 2012
April 2012
Marts 2012
Februar 2012
Januar 2012
December 2011
November 2011
Oktober 2011

erstatning.dk er en del af advokatgruppen.dk · Telefon 70 10 13 30 · danmark@advokatgruppen.dk

Advokatgruppen er et landsdækkende advokatfirma med kontorer i Århus, Horsens, Fredericia og København

Vi opererer bl.a. også i Aalborg

Kontakt os for en gratis samtale med en advokat

Gratis samtale