Hvis du selv har oplevet eller været vidne til en livstruende eller en anden voldsom oplevelse, kan du risikere at udvikle en posttraumatisk belastningsreaktion, også kaldet PTSD. I så fald, kan du være berettiget til erstatning. Opfylder du ikke diagnosekriterierne for PTSD? Så skal du være opmærksom på, at du godt kan opfylde diagnosekravene for en anden psykisk lidelse, som også kan give dig ret til erstatning.
Herunder kan du finde en oversigt over de emner, som denne side berører. Hvis du har spørgsmål, så er du meget velkommen til at ringe til os på 70 10 13 30.
PTSD er en psykisk lidelse, der kan opstå, hvis du har været udsat for eller været vidne til en voldsom oplevelse. Den er mest kendt for at ramme soldater, der har været udsendt. PTDS kan også udvikles, hvis man har været udsat for en anden voldsom oplevelse – eksempelvis voldtægt, voldsomme bilulykker, røveri og overfald.
Hvis man lider af PTSD, genoplever man den traumatiske hændelse igen og igen både i form af mareridt og flashbacks. Når dette sker, er man præget af angst, søvnløshed og muskelspændinger. Man vil også forsøge at undgå situationer, der minder en om den traumatiske oplevelse, og ofte oplever man en personlig forandring. Man kan også lide af hukommelses- og koncentrationsbesvær, og generelt kan man være meget plaget i sin hverdag.
Hvis du har udviklet PTSD som følge af dit arbejde, kan du få anerkendt lidelsen som en arbejdsskade. Sygdommen er optaget på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings fortegnelse over erhvervssygdomme. Kravene er dog strenge, så det kan være en god ide at få professionel hjælp.
Der kan også være oplevelser, der ikke har forårsaget PTSD, men hvor man er blevet påført andre psykiske lidelser. I så fald hjælper vi dig også gerne med at få den erstatning, du eventuelt er berettiget til i en sådan situation.
Vi har stor erfaring med personskadeerstatningssager, og bistår dig gerne med at opnå den erstatning, du er berettiget til. I forhold til PTSD eller anden psykiske lidelse hjælper vi først og fremmest med at få stillet den korrekte diagnose. Diagnosen kan vi bruge til at sikre, at du får den erstatning du har krav på.
Vi arbejder ud fra princippet ’ingen erstatning – ingen regning’ også kendt som ´no cure-no pay´.
Vi tager gerne en gratis og uforpligtende samtale med dig, hvor vi vurderer din sag. Finder vi sammen frem til, at vi skal hjælpe dig? Så skal du kun betale os, hvis og når du bliver tilkendt erstatning.
Kontakt os derfor gerne allerede i dag til en uforpligtende samtale, så du kan få den erstatning, du er berettiget til.
Gratis opkaldfå advokathjælp til erstatning
Super og professionel hjælp til arbejdsskadesag. 👍
Christian
Tak for hjælpen med erstatningssagen. Det var en befrielse at få afklaring, samt at få tildelt erstatning. Jeg havde ikke klaret den uden jer.
LA
Erstatning.dk er en del af advokatfirmaet Advokatgruppen, som har kontorer flere steder i Danmark. Vi har bl.a. stor erfaring med rådgivning inden for erstatningssager, og beskæftiger mere end 20 advokater og i alt over 50 medarbejdere.