Ny praksis om efterregulering af erhvervsevnetabserstatning

Efterregulering af erhvervsevnetabserstatning hos forsikringsselskaber har fået ny praksis, og du kan læse mere om dennes betydning herunder.

Den nye praksis

Efterregulering af erstatning for tab af erhvervsevne må ikke efterreguleres af forsikringsselskaber, viser ny praksis.

Er en person kommet til skade på arbejdet og har vedkommende fået udbetalt erstatning for erhvervsevnetab, kan en sådan afgørelse herom ændres efterfølgende i nogle tilfælde. Dette sker hvis afgørelsen bliver genoptaget på grund af væsentlige fejl eller som følge af anke.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan eksempelvis have truffet afgørelse om, at den tilskadekomne har lidt et erhvervsevnetab på 50 procent, som skal udbetales som en løbende erstatning. Den tilskadekomne har efterfølgende anket dette til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen har herefter afgjort, at erstatningen skal udbetales som en engangserstatning med virkning fra datoen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse.

Indtil den nu foreliggende praksis på området har det været gældende, at forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke har udbetalt den fulde engangserstatning. Derimod er den erstatning, som er blevet udbetalt fratrukket, mens Ankestyrelsen behandlede anken.

Afgørelse af en konkret sag ændre praksis

Denne praksis om efterregulering af erhvervsevnetabserstatning er nu ændret som følge af en konkret sag i 2019, som Ankestyrelsen traf. Afgørelsen viser, at der ikke er ret til efterregulering.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fremsatte efter afgørelsen en generel henvendelse til Ankestyrelsen. Henvendelsen skete med henblik på at få præcisereret retsstillingen i forhold til efterregulering.

Til dette udtalte Ankestyrelsen, at den nye praksis indebærer, at arbejdsskadesikringsloven, gør udtømmende op med mulighederne for at kræve tilbagebetaling efter loven. Hertil forudsætter efterregulering gensidighed, hvilket ikke foreligger, når forsikringsselskabets modkrav består i ydelser, der er nok modtaget uberettiget, men som ikke kan kræves tilbagebetalt, fordi borgeren ikke er i ond tro.

Ond tro vil eksempelvis foreligge, hvis den tilskadekomne afgiver ukorrekte oplysninger.

Den nye praksis på området vil i den kommende tid medføre, at en række sager skal genoptages med henblik på, at tilskadekomne kan få udbetalt den fulde erstatning. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil selv kontakte de involverede.

Rådgivning af kompetente advokater

I Advokatgruppen ser vi den nye praksis som én ændring, der kan sikre, at den tilskadekomne i højere grad ikke skal føle sig usikker i forhold til et eventuelt spørgsmål om efterregulering eller ej.

Vi står altid klar med en både gratis og uforpligtende vurdering af din sag, hvilket gælder i alle personskadesager. Påtager vi os sagen, vil det ske efter princippet om ”ingen erstatning – ingen regning”.